XC-Sjælland

 

Læs vejrudsigten

Vejr apps

I begyndelsen af uddannelsesforløbet er det især vinden og vindretningen der har betydning for din skoling, da de steder vi flyver, ofte kun er anvendelige i bestemte vindretninger.

 

Der findes flere apps du kan downloade til telefonen, som giver dig en god indikation om vejret.

 

Vejret DMI/YR har en fin widget, som hurtigt giver det overblikket. Når du trykker på widget’en kan du se flere detaljer og kan sammenligne DMI’s prognoser op mod YR’s.

Du kan også se en radar for nedbør.

 

Sejladsudsigten giver et rigtigt godt billede af lokale vindretninger. Denne app er specielt brugbar i forbindelse med skræntflyvning, da vindretningen i forhold til skrænten er altafgørende for om flyvning er muligt.

Links til computer

Hvis du vil tjekke vejret på computeren kan du bruge disse links:
Vejret DMI

Vejret YR

Sejladsudsigten

 

 

Logbog

Nem og simpel app til at registrere dine flyvninger

Down load “Paragliding Logbook” til din Android eller Iphone.

 

1. Opret et “Site”:
Eksempelvis

Tølløse som ligger 46m over havet.

 

2. Opret en “Glider”:
Eksempelvis
Brand: Willswing
Model: Alpha 235

 

3. Opret en “Flight”:
Eksempelvis

Tølløse

Distance: 1 km

Duration: 10 min

Glider: Alpha 235

Max elevation: 100m
Skills: Stående start, 45° drej til begge sider, Flare.

Notes: 3 flyvninger, Gode forhold, ingen termik, 3-5 m/s vind lige ned af banen

 

Hvis du har brug for det, kan du eksportere dine flyvninger til en excel-fil.

 

Der er et antal gratis flyvninger, herefter koster den 47 kr/år.

 

Find den her:
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.ruarddebruyn.ParaglidingLogbook

 

Teori materiale

Grundlæggende teori

Som grøn hanggliderelev er det første du bør læse “Den norske hanggliderbog” fra Werner Johannessen.

 

Du får udleveret bogen fra os den første skolingsdag.

 

Bogen giver en rigtig god forståelse for hanggliding, både hvad angår dragens opbygning, hvordan man skal flyve den og forståelse for de omgivelser vi flyver i.

 

Den sidste halvdel af bogen omhandler termikflyvning. Det kan man som elev godt gemme lidt, til man er blevet fortrolig med den grundlæggende flyveteknik.

Oplæsning før teoriprøven

Kan du ikke vente til du har fået teoribogen, kan du sagtens læse noget af teorien omkring meteorologi, menneskelig ydeevne og begrænsninger samt regler og love.

 

Denne teori skal du kunne for at komme gennem teoriprøverne, men er ikke en nødvendighed for at komme godt i gang med skolingsforløbet.

 

Du kan finde link til DHPU’s kompendium her.

 

Uddannelsesdokumenter

Følg med i din progression

tjeck-list

Et såkaldt “progressionskort” er en tjekliste for de færdigheder du skal have opnå for at avancere til næste pilottrin.

 

Når du er opnået trin4, er du blevet selvstændig pilot.

 

Progressionskort Trin1

Progressionskort Trin2

Progressionskort Trin3

Progressionskort Trin4

Progressionskort Trin5

Progressionskort Trin5b

Progressionskort Trin5c

Progressionskort Trin6

Uddannelsesplaner

Plan

For at opnå ovenstående trin, har vi lagt en uddannelsesplan, som vi sigter efter at følge.

 

Uddannelsesplan trin1

Uddannelsesplan trin2

Uddannelsesplan trin3

Uddannelsesplan trin4

Uddannelsesplan trin5

Uddannelsesplan PHG

 

Love og regler

Driftshåndbogen

Vil du vide hvilke love og regler vi er underlagt. Så kan du læse det her i DHPU’s driftshåndbog.

 

På et tidpunkt i din hangglider karrierer, vil du blive spurgt til driftshåndbogen i teoriprøven.

 

Så det er ikke spild af tid at stifte bekendtskab med driftshåndbogen.

 

Driftshåndbogen

 

Øvrigt teori materiale

 

Guide for til- og afrigning af drage

Tilrigning

 

1. Læg drage på flat/jævnt underlag med lynlås opad.

 

2. Lyn op, fjern spændestropper, tag bundbar, hjul og sejlpinde ud et sted man ikke træder på dem.

 

3. Tag uprights op lodret og monter bundbar med sikringsskive på bagsiden. Evt med hjul.

 

4. Vend dragen ved at holde om hele dragen foran uprights og i uprights. Sæt dragen stille på bundbaren.

 

5. Spred forsigtigt skiftevis vinger ud til siden ved at løfte vingerør tæt over græsset.

 

6. Dragen står nu på køl og bundbar. Vingespidser rør stadig jorden.

 

7. Kontroller at opspændingswirer løber korrekt ud af dragen. Spænd drage op og monter wirer. Monter topwirer.

 

8. Monter Frontwirer.

 

9. Fjern pakkeposer på vingetipper.

 

10. Læg sejlpinde ind under drage ved kølen.

 

11. Monter Fibertipper eller Sproks.

 

12. Læg sejlpinde ud under deres positioner og monter dem. Start fra kølen og ud mod vingetip.

 

13. Nose-Cone monteres.

 

14. Kontroller samlinger/monteringspunkter på wires og låsemøtrikker sidder på med synlig gevind.

 

15. kontroller top og bundwires for knæk. Før fingre ad wires for at mærke knækkede wirer der stritter.

 

16. Kontroller sejlpinde, fibertipper, sproks, lynlåse, og for buler og andre skader på vingerør, uprights og køl.

 

17. Vurder og forhør om der skal repareres noget inden flyvning.

 

18. Læg alt pakkegrej sammen i pakkepose eller i seletøj.

 

19. Gør seletøj klar og monter i dragen. Lås karabin.

 

20. Få anden pilot eller instruktør til at kigge drage og seletøj efter.

 

21. Klar til sjov i luften!

Afrigning

 

1. Pakkegrej lægges ud hvor det skal bruges.

 

2. Sejlpinde tages ud med start fra vingetip og ind mod køl. Alle sejlpinde låses og lægges i posen med bøjningen ned i posen.

 

3. Fibertipper demonteres og lægges i pose med sejlpinde.

 

4. Sejl i vingespidser ligges i vinkel, sprok ligges ind til vingerør, sejl rulles om sprok og vingerør, pose trækkes på.

 

5. Nose-Cone og frontwirer demonteres. Frontwirer kan hænges i hangstrop.

 

6. Topwirer og opspændingswirer demonteres.

 

7. Vingerør trækkes sammen samtidig, ved at stå ved kølen og løfte bagkanten af sejlet højt op.

 

8. Overskydende sejl kastes ud på ydersiden af vingerør.

 

9. Kingpost lægges ned og der monteres pakkebeskyttelse på kingpost, køl og ved uprights på køl.

 

10. Et lag sejl lægges ind bag forkanten på sejlet, resten af sejlet rulles sammen og stropper sættes omkring vingerør og køl, for at sejl ikke ruller ud og køl holder samme hældning som vingerør. Vrid kan ødelægge beslag, køl og vingerør i næsen.

 

11. Når begge sejl er rullet sammen, fordeles 4 stropper ud på vingen, så de sørger for at sejlpinde, køl, uprights, kingpost og vingerør bliver holdt sammen, så de ikke bevæger sig fra hinanden under transport. Dog ikke spænd for hårdt. Sejlpinde lægges mellem vinger med bøjningen ved vingespidser.

 

12. Pakke pose til dragen lægges på og lynlås lukkes lidt.

 

13. Dragen vendes om ved at holde om hele dragen foran hangstrop og holde fast i uprights.

 

14. Bundbar demonteres og bolte sikres igen.

 

15. Uprights ligges under stropperne med pakkebeskyttelse omkring.

 

16. Wires kontrolleres og ligges med bløde buk og frontwirer med beslag sikres ikke ligger i klemme.

 

17. Pakkebeskyttelse tjekkes at det sidder korrekt og ikke skaber spændinger mm.

 

18. Nose-Cone ligges i posen og lynlås lukkes.

 

19. Seletøj puttes i tilhørende sæk.

 

20. Transport foregår på alu stige. helst med skumbeskyttelse på.

 

21. Opbevares tørt, så den er klar til næste gang 😊